Der er åbenbart temmelig meget uro i Dhaka (og andre byer i Bangladesh) i disse dage. Snakkede med en tidligere ansat på ambassaden i går og han var bange for at dette kunne være “knisten”.
Lad os håbe det falder til ro igen nu de trods alt netop har fået en “demokratisk” regering valgt (…og med vigtig støtte fra militæret).
Billeder fra turen ligger under “Fotos”.
Infrastrukturen er et af de allerstørste problemer i Bangaldesh. For sjov har jeg lige testet linien herfra hotellet og til skandinavien:
God gammel modem hastighed. De er lidt forbløffede, når man fortæller om 10 Mbit i private huse…
Et andet meget stort problem er strøm. Der er simpelthen ikke strøm nok til forbruget, så strømmen går af og til i løbet af dagen, så alle virksomheder er udstyret med store dieselgeneratorer. Derfor kan følgende skilt ses i hotelelevatoren:
- Please do not panic if lift stops due to power failure
- Keep Calm and Wait
- Our technicians will bring the lift to the nearest floor mechanically and will let you out
- We have full time stand-by generator will start within ten (10) seconds
Smeltediglen kaldet Dhaka, Bangladesh. Det er sådan lidt Taiwan-agtigt vejr med 32 grader og ganske fugtigt. Om en måneds tid kommer vinteren dog og så falder temperaturen vist nok helt ned til 29 grader 
Byen er som by betragtet ganske forfærdlig – dette er tydeligt et af de fattigste lande i verden. Byen er ikke bygget til de 15 millioner mennesker, der bor her og den er slidt ned og selvom der bliver bygget nyt, er det ikke til at se forskel. Mange mennesker over alt (men jeg er ved at vænne mig til det.). Mange fattige, men også mange smukke mennesker i de smukkeste østlige gevandter. Mange smilende ansigter ses på gaden. Minareten kalder over byen og giver det hele en helt speciel stemning. Langt det bedste indtil nu er en lokale mad – indisk med en twist. Stærkt. Bangladesh har lige vundet over Australien i cricket, så alle er glade…
Så er turen mod Bangladesh godt i gang og jeg sidder lige nu i den kæmpestore nye lufthavn i Bangkok og venter på den sidste tur til Dhaka. Turen fra København til Bangkok var mere dramatisk end godt er, da en mand, som sad fire rækker bag os pludselig fik et anfald. Personalet kom rendende med ilt og andet grej og han vågnede op igen. Men halvanden time senere var den gal igen og denne gang forhørte personalet om der var en læge ombord. Det var der heldigvis – specielt fordi den nærmeste lufthavn vi kunne se på kortet på det tidspunkt var Kabul…
Lægen fik manden vækket igen og begyndte så at komme regelmæssigt hvert 15. minut for at checke ham. Men anden gang han dukkede op skete det igen. Men denne gang en NY mand, som sad en sæderække længere fremme! Lægen hev fat i ham med hård hånd og rev ham kraftigt i benene, fik ham lagt ned fik givet ham ilt og tog blodtryk osv. Langsomt kom han også til sig selv igen og lægen har forhåbentlig fået en god timeløn fra Thai Air.
Om ca. to uger bevæger jeg mig igen mod Asien – denne gang til Bangladesh. Jeg får seks dage i Dhaka og omegn og turen er efterhånden ved at være fuldt på plads. Det eneste der mangler er, at få arrangeret al kørslen fra sted til sted, da det ikke anbefales at man – som vesterlænding – bare tager den nærmeste rickshaw eller taxa.
Nyeste kommentarer: