Lars Ørhøj's hjemmeside

Her er et absolut fedt billede af Vocal Line i Musikhusets nye symfoniske sal for et fuldtalligt publikum. 

 
Foto: Lars Kruse/AU-Foto

Arbejdet fylder meget i hverdagen i disse uger, men jeg havde en lille afstikker til Musikhusets nye Rymiske Sal i går aftes og ud over, at det er en nydelse at lave noget HELT andet en gang i mellem, så var avisen også glad: 


Tretten mand i Kiss – godt så!




Ja, damerne i Vocal Line må undskylde, men ved koncerten til indvielse af den nye Rytmisk Sal onsdag aften tog herrerne kegler med et frækt, sexet, humoristisk og ekvilibristisk arrangement for 13 mand af Prince’s “Kiss”. Sådan godt og vel tre gange moderne barbershop for fuld skrue – og stillet til skue, må man sige. Herrerne udstrålede umiddelbar fornøjelse ved at få lov til at trykke den af, og bænkeraderne boblede. D”herrer Bo Gunge og Jens Johansen havde arrangeret løjerne.
    Og det var netop befriende at høre mandsstemmerne på den måde. Tidligere i koncerten var låget ikke gået helt af f.eks. barytongruppen, hvis klang var en smule “flad” i den mere lyriske melodiføring. Det kunne bl.a. høres i Morten Kjærs medley over sange fra “sangskatten”, “Giv Tid”. Tekst og melodi i “Sig nærmer tiden” kræver varme og vibrato, bliver påståelig, når den synges for straight og overtonebleg.
    Men ellers var det bestemt hele ensemblets aften! Det er en fornøjelse at lægge øre til det samlede kompagni af damer og herrer, fordelt på alle de stemmer, som de højt opbyggede akkorder og det tilhørende percussive element kræver. Til fornøjelsen hører det tætte samarbejde med korets lydtekniker, hvis mixning og afstemning af bl.a. rumklang hører med til billedet. For vi var jo også til indvielse: Rytmisk Sal.

Død akustik
Det forekommer, at den stod sin prøve. Dels giver koncertopbygningen af stolerækkerne alle et godt udsyn til scenen, dels virker selve det tekniske arrangement vel gennemtænkt. På en god times tid kan det hele pakkes sammen og salen får så plant gulv med plads til 1000 mennesker. Akustikken er “død” som den skal være, præcis i modsætning til Symfonisk Sal, der nu står for tur rent indvielsesmæssigt.
    Normalt producerer Vocal Line selv “det hele”, altså al lyd – herunder også det percussive. I to af aftenens numre havde man indforskrevet en percussionist, Thomas Oustrup, og han leverede et fint medspil til de to amerikanske numre af Bobby McFerrin og Roger Treece. De er under indspilning “over there”, men blev med specialtilladelse givet live til indvielsen: Striber af velformede og rytmisk spændstige moduler i overbevisende sammenkædning. Vi har før hørt noget, der ligner, men på dansk grund gør ingen det mere overbevisende end Vocal Line. Og Jens Johansens annonceringer er en del af det: “Godt så”, som han har lagt sig efter at sige.
    Koncerten havde på mange måder “det hele”, også et sentimentalt udtræk, f.eks. i Peter Gabriels “Don’t give up”. Og så naturligvis i ekstranummeret “Hallelujah”, der ved annonceringen udløste henførte suk på damerækkerne blandt publikum. Og Leonard Cohens sang var som den skulle være, hørt før og nu igen – og lige ind.
Ole Straarup
     
    Sætliste: Gøta, The Boy on the island, Giv tid (medley), Viola, Isobel, All around you, Say Ladeo, Always, Made in Europe, Kiss, Don’t give up, All I want, Hallelujah (ekstra). Vocal Line, dir.: Jens Johansen. Rytmisk Sal, Musikhuset, onsdag aften.

I den helt nye sal i Musikhuset Århus