
For pokker den var led. Vi sad godt nok i Esbjerg om eftermiddagen i går og kunne se, hvordan himmelen blev mere og mere mørk ude vestpå, men at det skulle betyde om aftenen noget af det værste vejr jeg har prøvet at køre bil i – der er alligevel langt. Vi fik den meget lange motorvejs turs hjemad med ca. 50 km/t det meste af vejen. Nogle gange meget mindre, når jeg havde mere end svært ved at finde ud af, hvor motorvejsbanen egentlig befandt sig. Det er lige præcis i den situation, hvor en Highland whiskey smager ekstra godt hjemme i sofaen, når vi alle er kommet trygt hjem.

Så lige nu er det kun Mads der er kommet af sted til skolen (for at bygge sneborg, tror jeg). Trine og Jakobs skoler er lukket igen i dag, mit kundemøde aflyst og Lene skal først møde senere (måske).




Nyeste kommentarer: